Christian McKoy

En afrofuturistisk Instagram-skildring

Det amerikanske magasin Flaunt, beskriver Christian McKoy som en femme kunstner. En simplificering, sandt, men også en skildring med et gran af sandhed. Hendes Instagram @3rd_eyechakra er et åbent kærlighedsbrev til cis- og transkønnede mørke kvinder: Næsten udelukkende portrætterer hun deres skønhed – som den foreligger hende – med engleblide og dæmoniske særtræk.

Hendes filosofi skinner igennem værkerne, som det synes at hun forener kvinder over fælles inhærente supernaturlige dyder. Beskeden er simpel og smuk: Bemyndigelse af det feminine.

Når hun bliver spurgt hvad der mere specifikt inspirer hende til at skabe sin kunst, svarer hun sikkert, at sorte kvinder er hvad får hende i gang. De har altid været hendes inspiration. Men sandt nok, så kan man næppe heller ikke undgå at ligge mærke til de Afrofuturistiske lag i hendes værker, til det ytrer hun det gamle motto, at kunst er en beskrivelse af vores tids fortælling, men lægger også vægt på at bemærke, at hun ønsker sin kunst som værende en kilde til styrke.

At scrolle igennem @3rd_eyechakra feeden føles bestemt også som en guidet tour igennem Wakanda på stereoider og Christians beskrivelser sig af sig selv med 7 forskellige labels og hendes forkærlighed for intersektionalitetens stammekultur kan måske forekomme kvalmende for mange, til en grad for undertegnede. Men man kan ikke tage det fra hende at hun skaber kunst på højt niveau. Om man kan lide beskeden eller ej, er så sådan set uvæsentligt.