Manddy Wyckens

Jeg lever nu i en verden af spøgelser, en fange i mine drømme og fantasier.

Kunstner:
Manddy Wyckens

Det er velkendt at vi ikke ser tingene som de er, men snarere som vi selv er. Men egentlig er det jo et blend af beskueren og det beskuede.

Det er det samme med kunst–især med kunst. Det er altid en handel mellem værket og den som har bemærket det. Det bedste kunst fortæller tusinder af forskellige historier til tusinder af forskellige mennesker, og hvis det er tidsløst, så millioner. Så ligemeget hvad, når jeg strikker pæn (prætentiøs) jargon her på Kollektionen, er det ofte en beskrivelse af hvad jeg ser, og så er det måske bedst hvis du ikke læser og istedet kun kigger på billederne, og ignorer mig. Men tekst skal der til, for ellers bliver man næppe fundet. Nogle gange er det at presse citronen at forsøge at sige ting om det der ikke kan beskrives. Men sådan må det nu være.

I Ingmar Bergmans ‘Det Syvende Segl’, udtrykker Antonius Block som en uendelighedens membran, ekkoet fra afgrunden: “Min ligegyldighed overfor mennesker har lukket mig ude. Jeg lever nu i en verden af spøgelser, en fange i mine drømme og fantasier.”.

Så det var hvad Manddy Wyckens illustrationer fik mig til at tænke på. Gør med det hvad du vil. Mere er der ikke i det, udover, måske, på nær symbolet af en kvinde  fri i luften. Følelsen af at blive kvalt, følelsen af at danse, samme fænomen tilgrundlæggende for begge.

@manddywyckens