At rejse og at tage på ferie

De mest flegmatiske luksushoteller

Titel:
At rejse og at tage på ferie

Forskellen mellem at rejse og at tage på ferie er måske ikke lige så nem en linje at få øje på, har man ikke selv prøvet begge. For mig er det at rejse at tage på eventyr og at lære noget, og ikke altid at have det sjovt nødvendigvis. Det at tage på ferie handler mere om at slappe af med drinks ved poolen og ellers bare nyde solen og tilværelsen. At rejse er altså at tage nogle skridt fremad, hvilket til tider kan være ubehageligt og hårdt. At tage på ferie er at tage et par skridt tilbage, så man lige kan gen-evaluere om hvorvidt man egentlig overhovedet går i den rigtige retning. Det er pausen på vej op ad bjerget, hvor der lige er tid til en kop te eller kaffe, inden man fortsætter. Jeg har altid været mest til førstnævnte, at tage ud og rejse. Fordi at jeg altid havde så meget at lære, og egentlig ikke vidste præcis hvor jeg ville hen. Det ved jeg nu, og så forsvandt vandrelysten. Nu er det mere luksushoteller og Martinis og jakkesæt og smukke kvinder der afgør mine vaner. Det er et liv med fuldt fart fremad, og sådan et liv kræver en ferie i ny og næ. Så derfor er den her artikel en hyldest til nogle af de mest luksuriøse og flegmatiske nye luksushoteller til ferien som vi har kunne finde.

 


Habitas Namibia Safari


Habitas Namibia er lokaliseret mindre end 1 times kørsel fra Namibia’s hovedstad Windhoek. Men på trods af den nærliggende beliggenhed til civilisationen føles hotellet som et tilflugtssted langt ude i ingenmandslands. Lige som man foretrækker et safari luksus hotelophold! Placeret hvilende på en bakketop omringet af et enormt naturreservat på ikke mindre end 500 kvadratkilometer. Her kan gæsterne opleve ikke kun vildnisset og dets firbenede og andre benede beboer, men også connect med de lokale mennesker og smage på deres kultur. Det er et bæredygtigt ferieprojekt af underspillet luksus og fællesbo hvor gæsterne kan møde hinanden over deres fælles smag for eventyr. Luksushotellet Habitas Namibia forsøger at redefinere safari-udflugt som en holistisk kurateret selektion af autentiske og dybere oplevelser med en afslappende finesse som punktum.  

 


Alila Yangshuo


Alilia Yangshuo er et luksushotel med dramatiske vistaer. Placeret midt i en frodig dal i Yangshuo, Kina, bliver du budt velkommen til ferie med et virvar af naturens bedste: Snoende floder, kalksten bakker, bjerge og hvad der næsten synes en nærmest frodig uendelighed. Komplekset er designet af Dong Gong fra den Beijing-baserede tegnestue Vector Architects, med interiøret designet af Ju Bin fra tegnestuen Horizontal Space Design. Til sammen har vi en helhed bundet sammen af urefineret rustik æstetik og lokale byggeteknikker. Et moderne hotel godt bevandret i sine fodspor. Et mageløst sted at holde ferie.


Tierra Patagonia


Hotel Tierra Patagonia ligger afsondret ved Torrel del Paine National Parken i den sydlige spids af Sydamerika. Siden dens undfangelse har luksushotellet været i hænderne på den chilenske arkitekt Cazú Zegers, hvems udtryksfulde tilgang til design er tæt beslægtet det Chilenske landskab, sceneri og traditioner. Hotellets silhouette får det til at fremstå som var det blevet formet af den patagoniske vind selv.