Ayahuasca Oplevelsen

En kosmisk VR-rejse

En af de første sammenstillinger jeg konfronterede, da jeg for nogle år siden begyndte at overveje potentialet i de spirerende Virtual Reality og Augmented Reality teknologier, var ideen om at genskabe et psykedelisk trip, æstetisk ihvertfald. Alt det andet der er involveret, i sådan eet eventyr forekommer forholdsvist svært at genskabe eller simulere. Men så tænkte jeg, at måske kunne den visuelle oplevelse, hvis oplevet i VR eller AR, virke som anker for en person, hvem allerede har oplevet et psykedelisk trip, sådan at når mødt med det visuelle indtryk igen, ville det bringe minderne og det lærte tilbage. Lidt på samme måde som en lyd eller duft kan bringe et barndomsminde tydeligt og detaljeret tilbage til en.

En af de sindsudvidende plantesubstanser der har interesseret mig i lang tid, var den psykedeliske plantebryg Ayahuasca fra Amazonas. Men ideen om et 8-12 timers langt togt ind i mig selv, fuld overgivelse til DMT-udløsningen og så samtidig i et miljø omgivet af jungle, slanger og shamaner, var altid lidt skræmmende. Bare en smule udenfor min komfortzone. Så på trods af 7 ture til Peru over årene, har jeg stadig til dag ikke prøvet det, og jeg tror der er mange der har det på samme måde.

Det er bare så fandens skræmmende at begive sig ud i. Hvad nu hvis Céline’s Journey into the Night, fandt sin vej til én under en sådan oplevelse. Dios mio. Men jeg har virkelig ingen idé hvad jeg burde forvente af lige den type oplevelse.

Mange er fascineret af drikkens psykologiske og spirituelle potentiale, og for dem af os, der ligesom mig, finder det en stor sten at træde henover, er der gode nyheder. Nu er der en substans-fri metode til at opleve Ayahuasca eventyret på; eller ihvertfald den æstetiske del af eventyret. En rejse til Sydamerika er ikke nødvendig. Et par VR -briller er alt hvad du behøver.

Jan Kounen har nemlig genskabt Ayahuasca rejsen i VR-format: Foroven kan du se en trailer for oplevelsen, så du kan få en idé om hvad fanden jeg snakker om.

På nuværende tidspunkt er oplevelsen dog kun tilgængelig i VR WORLD NYC, en virtual reality biograf af en slags, som blander kunst, kultur, musik og teknologi sammen i et fælles virtual reality oplevelsessimulakrum. Absolut overdådigt.

AYAHUASCA OPLEVELSEN varer ialt 13 minutter, og tager dig på en rejse igennem en af de mest mystiske spirituelle oplevelser tilgængelig på kloden. Ayahuasca oplevelsen havde sin  verdenspremiere på den årlige Tribeca Filmfestival i Maj, og er en unik chance for at få et glimt af den anden side.

Men det er ikke blot en passiv oplevelse. Oplevelsen udvikler sig nemlig undervejs, alt efter hvordan deltageren selv reagerer, lidt ligesom den faktiske Ayahuasca ceremoni.

Men trippet illustreret her, skulle eftersigende være meget anderledes end den faktiske oplevelse. Det er nemt at tro på. Her får vi kun aktiveret 2 af vores sanser, i den rigtige oplevelse udvider vi vores sanser så de rører udover tal.

Men sjovt koncept. Den slags bliver ved med at blive raffineret til sit potentiale er udmattet eller opbrugt, men vi har stadig en lang vej at gå endnu.

Producenten bag skriver selv om oplevelsen således på deres hjemmeside:

“En visionær oplevelse igennem medicinplanternes rige, ledt af den traditionelle Shipibo-indfødte shaman i Amazonas regnskoven.

Denne sindsblæsende oplevelse er en rejse igennem en af de mest mystiske spirituelle praksisser på planeten: Ayahuasca, sjælens te, og hvordan du finder dit indre rum.

Oplev magien og helbredskraften i ayahuasca.”

 


 

www.vrworldnyc.com