Blue Frame

Et digt om landskabet og dets væsener

Navn:
Blue Frame
Skabere:
James Capper & Alexander George

Blue Frame besidder den æstetiske kvalitet som filmen Paris, Texas, og det samme meditative tempo der gør kortfilmen-genren til en helt unik genre, hvor narrativet, eller fortællingen, ofte har mere til fælles med et digt end en novelle. Det er produceret af zine NOWNESS, som jo er en klar inspiration for KOLLEKTIONEN stil- og humørmæssigt.

Så er det her i filmen, at macheten skraber den udtørrede jord i midten af et australsk ingenmandsland. Hvor en linse subtilt og genert observerer mennesket og dets interaktion med sig selv og dets miljø. Der er en tåget analogi til mineforretningens opstand og fald, og australsk filmindustris lignende tendenser. Den bevæger sig så at du ikke kan lokalisere den, men lige netop kun kan mærke den, uden at få øje på den.

Det er et digt om landskabet og dets væsener.