Den skandinaviske psyke

Fotografi som psykoanalytisk værktøj

Fotograf:
Gabriel Isak
Værk:
Udvalgte Fotografier

Hvis nogen bedte dig illustrere den skandinaviske psyke i visuel form, hvordan ville du så bære dig ad? Hvis du nu skulle være helt ærlig, og ingen andre end dig ville se værket.

Hvis du tager et kig på den svenske fotograf Gabriel Isak’s fotografier føles det lidt som at få et smugkig ind i en landsmands drømmeverden. Ikke de drømme vi sukker efter og konstant modellere, men de drømme der er påtvunget vores væsen i de mørkeste timer af natten. Når det psykiske blender med det fysiske, og det uvirkelige bliver så virkeligt, at det virkelige synes uvirkeligt. Isak’s fotografier kortslutter den ydre bevidsthed og finder den hurtigste motorvej til dit indre, hvor tingene er mere abstrakte end man lige kan forstå.

Hans enigmatiske og forladte scenerier virker i den bedste forstand af Carl Jung’s filosofier, de sniger sig forbi bevidstheden og dukker op et sted dybere inde, hvor de alt efter miljøet de her befinder sig i, kan gøre ravage eller tænde for diskolyset. Sagt på en nemmere måde, de initierer den introspektive proces og hvordan dét føles, må være op til den enkelte.

Jo længere man strejker ens grene (arme) mod himlen, jo dybere ned i mørket graver ens rødder sig også. At vandre rundt i afgrunden på jagt efter monstre og jomfruer er en luksus de fleste ikke har råd til.

Til en interview med magasinet Yatzer, spurgte intervieweren det glimrende spørgsmål om hvorfor at man kun meget sjældent fik lov til at se subjekternes ansigter i hans fotografier, og om dette var en metode til at tillade beskueren at projektere deres eget væsen derpå eller om det var en refleksion af den tågede drømmevirkelighed. Til det svarede han, at ja, det var en metode til symbolsk at tillade beskueren en intim interaktion med den afbillede verden, til sådan en grad at reflektering over sin egen vej fremstår som den naturlige reaktion.