Dræb ikke enhjørningerne

Uddrag fra Tim Flach’s Endangered fotografisamling

Fotograf:
Tim Flach
Bog:
Endangered

Det er en interessant tanke at Tim Flachs fotografier ofte hviler på: Hvordan at vi mennesker sætter vores præg på dyrenes velvære. I hans nyeste fotografi bog kommer perspektivet lidt fra den anden vinkel: Hvilket præg sætter dyrenes eksistens på menneskets eksistens, og hvad med når de ikke er der længere?

Hvad med når vi en dag er alene?

Det er muligvis at drage en for bredtfavnende konklusion på hans værk. Men det er en tankesættende visuel bog, i hvert fald for ét individ, og spørgsmålene den leder til, syntes at være værd at stille. Endangered – som titlen meget passende hedder – er resultatet af en ekstraordinær flerårig fotografisk dokumentation af de plante- og dyrearter der risikerer en dag at uddø, som resultat af en hybris-ledt begærlighedsdestruering af vores verden. Vores fejlagtige forsøg på at gøre bedre, hvad allerede var godt. En proces der begyndte ved agerbrugsrevolution og accelererede for ca. 200 år siden, ved begyndelsen af den industrielle revolution og som nu har ledt til – sagt pænt – de klimaforandringer vi har idag.

Lad os håbe den næste revolution, den vi er i gang med nu, tager os ned ad en anden sti. Det skulle menes at utopia stadig har en chance. Lad os håbe på det bedste, men forvente det værste, som det nu ofte bliver sagt i militæret.

På mange måder har krig og eksistens danset side om side i en del tid, men mange ting tyder – på trods af den nuværende situation – at det er en vals, der er ved at nå sin konklusion. Lars Von Trier’s Melancholia er et bud på hvordan denne konklusion ville udtrykke sig, men ligeså er Spike Jonze’s Her. Der er mange muligheder, og hvad vi gør i dag, påvirker hvad der sker i morgen. Så muligvis ville det være vist at ignore rådet der lyder at du skal leve din dag som var det den sidste.

Måske er det bedre at leve din dag som var det din første. Måske på den måde kan DEN GRØNNE GRØN krystallisere.

Fra omfattende savanner til frodige grønne skove, imponerende polarhave og fabelagtige undervandsverdener fyldt med koralrev i en myriade af farver, tager Tim Flach’s fotografier dig på en rejse igennem vores verdens almægtige gyldenhed, og tvinger dig til både at huske og reflektere over diversiteten skønhed og den mulige dybe homogene ensomhed som ville blive vækket hvis man ignorerede – hvilket kan være nemt i dagligdagens kaos – emnet om vores allesammens truede dyr- og økosystemer.

Tim Flach’s stærke visuelle vidunder af en bog præsenterer et alsidigt array af væsener og organismer (de er vel også væsener?), som spænder fra den sjældne Saiga Antilope ved det Kaspiske hav, der bliver jagtet og dræbt for dens skønhed (dens gevir). Betonjungle tigre i Indiens slumkvarterer der bliver dræbt for deres levre, som siges at skulle give styrke; eller i Kina hvor det sorte marked for tigerknogler er markant og foruroligende.

Et kæmpe spektrum af grusomheder kan lokaliseres, men billeder har det med at fortælle mere end ord, så derfor syntes vi bare at du skal se vores fotografiuddrag fra Tim Flachs Endangered bog, og reflektere over skønheden i de ofre vi har kastet på vores udviklingens alter.

Hvis du ønsker at se alle fotografierne og syntes at Tim Flach fortjener en øl eller 2 for sit arbejde (hvilke han absolut gør!), så kan du købe hans fantastiske bog på hans hjemmeside her:

www.timflach.com