Estudio Barozzi Veiga’s hyldest til landskabet

En invokation af det sublime

Tegnestue:
Estudio Barozzi Veiga

Tager man en tur til ældgamle ruinsteder, lader sit sind være stille og hvis man lader tankerne vandrer, vil tanken ofte påfalde én at arkitekturen, monumenterne og  det hele er en reflektion af det omringende landskab. I Spanien, hvis historie spanner årtusinder, er det svært at finde sådan ældgamle bosættelser. Estudio Barozzi Veiga har tegnet på samme kanvas og fundet inspiration i det nære. Nær byen Burgos har han ladet bygningen komme til på meget samme facón som blomster kommer til, de gror og de adapterer og alt efter vinden og varmen, gror de alle på hver deres måde. Det er indlysende. En platitude næsten.

I periferien skyder bjergene op fra landskabet hist og her, og lidt på samme måde gør Estudio Barozzi Veiga’s bygning det også ligesåledes. Lidt random, men egentlig ikke. Det er kun en umiddelbar følelse. Naturen virker også tilfældig på første øjenglans gør den ikke? Men så kigger man lidt mere, tænker lidt mere, og det går da op for en at der må være en grand architect. Det er der ikke. Næppe en entitet, mere end at vi gør den til en identitet.

En monumental invokation og tilføjelse af og til det castillianske plateau.