Hvad er hurtig mode?

Modeindustriens skyggeside

Shopping efter tøj plejede at være en sjælden begivenhed. Det var noget man gjorde engang imellem, ved specielle lejligheder. Noget der skete et par gange om året, når årstiderne ændrede sig, eller når vi voksende fra det tøj vi allerede havde. At gå modeshopping var nærmest en slags skattejagt, et ritual.

Men så skete der noget for omkring 20 år siden. Tøj blev billigere, modecyklusen hurtigere, og shopping blev en slags fritidshobby, en måde at bruge tiden på. Det er så her at de globale multinationale tøjkæder kom ind i billedet, og selve fænomenet hurtig mode. Men hvad er hurtig mode? Og hvordan påvirker det os mennesker, miljøet og dyrelivet?

Det var en slags drøm for forbrugerne, fedt tøj til billige penge. Og man behøvede ikke at blive for tilknyttet til sit tøj, for hvis det ikke lige holdte, eller det fik en plet, ja så kunne man bare smide det ud og købe nyt. Værre var det ikke.

Men så omkring 2010 begyndte skrækhistorierne fra industrien at finde sin vej igennem nyhedskanalerne. Forfærdelige slavelignende arbejdevilkår, industriulykker, miljøforurening, bevidst underudvikling af 3. lande, dyremishandling osv.

Det var her at forbrugerne så begyndte at undre sig over, hvad den sande pris for det billige tøj egentlig var.

Man kan definere hurtig mode som billigt, stilrigtigt tøj inspireret af ideer fra catwalks og berømthedskulturen, og forhandlet i butikker som H&M og Zara med lynhurtig hastighed. Vi snakker om uger fra idé til produkt.

Tanken er at få de nyeste stilarter til markedet så hurtigt så muligt, så at forbrugerne kan blive blændet med de nyeste trends nærmest real time, imens de stadig er populære, og så starte forfra hurtigere end vinden skifter retning (man siger at modeindustrien har 52 årstider, én for hver uge i året). Det skaber en idé om, at hvis man er en som er med på noderne, så går det altså ikke at have det samme tøj på for mange gange; at man skal bære de nyeste looks hvis man vil forholde sig relevant.

Resultatet er et giftigt system af overproduktion og overforbrug, som gør modeindustrien til en af de værste klimasyndere overhovedet. Prisen bliver betalt af dyrelivet, og af miljøet. Indirekte betaler vi for vores eget forfald kan man sige, ved at lade naturen gå i forfald.

Fra marken til fabrikken til forbrugeren

Der er rigtigt mange trin i forsyningskæden for en T-shirt eller et par jeans. Bomuld f.eks starter sit liv ude på marken som små hvide bolde (ofte i et udviklingsland). Bomulden bliver så høstet, fibrene separeret fra planten, og spundet til tråd. Trådene bliver så strikket eller vævet til stof, som så bliver klippet og syet indtil det ligner de ting som vi har på til dagligt. En lang vej fra bare marken og til fabrikken. Derefter skal produktet så sendes over have og bjerge, så at forbrugerne kan få fat i tøjet i deres lokale detailbutikker. Det overskydende tøj, ca. 38 millioner tons, bliver selvfølgelig bare smidt på lossepladsen eller i havet, hvad nu end der er mest belejligt for de individuelle firmaer.

Bomuld: En ægte dræber

Bomuld er en af de afgrøder hvor der er allerstørst sandsynlighed for at være blevet produceret med tvunget arbejdskraft. I Xinjiang, Kina f.eks, fandt man, at mere end en halv million mennesker var blevet tvunget til at plukke bomuld, og vi er ikke engang i Texas mere. Xinjiang producerer 20% af verdens bomuldforbrug, og 84% af Kinas. Det er ikke for sjov det her.

Børnearbejde er også en af de forretningsvaner som modeindustrien ikke helt har kunnet få rystet af sig. Børn er så billige i drift, et par piskeslag og en skål ris dagligt, er tilstrækkelig kompensation for 16 timers arbejde ude på marken. Mere end det ville være tarveligt overfor firmaernes bundlinje. Hvordan skulle aktionærene ellers få nye yachts?

Og forbrugerne? Ja, når du tænker på dit tøj, tænker du nok ikke på en 14 årig indisk pige som arbejder fra før solen står op til efter den går ned, og hvordan sådan en livstil ville lede hende til at dø ved selvmord. Men der er hun, og undersøgelser viser at hun ikke er alene: Tvunget arbejdskraft og børnearbejde viser sig nemlig at være en normal del af 90% af spinderiernes forretningsmodel bare i Indien. 

Så hvem producerer disse uheldige sjæle så tøjet for?

Det er svært at sige, da de store brands næsten altid holder det hemmeligt hvem der fremstiller deres tøj, for ikke at nævne hvem der leverer de rå materialer som de benytter.

Så, nu vi snakker om bomuld, kan man jo også nævne, hvordan at der i gennemsnit bruges 10.000 liter vand til at producere et kilo af bomuldtekstil.

En kemikaliefyldt produktionsprocess

Lad os fortsætte lidt med bomuld som vores eksempel, da det er det mest anvendte materiale i den globale tøjproduktion.

Til at starte med kræver bomuldsproduktionen store markarealer, hvor der ellers ville have været groet skov, og som vi ved optager skove kuldioxid fra luften. Det er altså det første problem, men ikke et problem som er unikt bomuld.

Under selve dyrkningen af bomuld benyttes der så ydermere kemikalier (medmindre det er en bæredygtig og økologisk bomuldmark). Her sprøjter man markerne med sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt og skadedyr. Disse siver så ned i grundvandet samt ind i selve bomulden. Dette forurener altså både naturen, men også forbrugerne som optager disse kemikalier igennem deres hud, når de bærer deres bomuldproducerede tøj.

Så har man også de syntetiske fibre såsom polyester, nylon, rayon, lycra og spandex, som fremstilles ved brug af kul, råolie, naturgas og diverse giftige kemikalier. Alle ting som skader vores planet. Produktionen kræver enorme mængder energi, vand og giftige kemikalier. For at styrke fibrene og farve stoffet, tilføjer man så endnu flere kemikalier. Når de så endeligt ender på de danske hylder, har de stadig store mængder af restkemikalier i sig. Det er derfor man altid siger, at tøjet lige skal vaskes et par gange inden man tager det på.

Konsekvenserne af hurtig mode

Hurtig mode fænomenets påvirkning på planeten er enorm. Når de store multinationale tøjkæders forretningsmål primært består af at reducere omkostninger og forøge produktionshastighederne, betyder det at omtanken for miljø, mennesker og dyr, ofte bliver outsourcet til de lokale bedemænd.

Konsekvenserne af hurtig mode kan der skrives bøger om, og det er der også blevet gjort. Brugen af billig og giftige kemikalier og farvestoffer, gør at modeindustrien har sikret sig andenpladsen som verdens største forurener af ferskvand, lige efter landbrugsindustrien. Det er derfor at miljøorganisationer såsom Green Peace, har erklæret deres ønske, at give modeindustrien en detox kur.

Udover den brutalle voldtægt af vores Moder Natur, har hurtig mode også en menneskelig bekostning. Tekstilarbejderne ansat af selskaber der driver hurtig mode, arbejder i farlige miljøer for lav hyre og uden fundamentale menneskerettigheder. Landbrugsmedarbejderne som indsamler de rå materialer, arbejder med skadelige kemikalier, og under grummelige arbejdsforhold.

Også dyrelivet rundt omkring i verden bliver påvirket negativt af hurtig mode fænomenet, idet at giftige kemikalier og farvestoffer, samt mikrofibre og mikroplastik (fra produktionen af syntetiske fibre), frigives i vandløbe for senere at ende i skovene, junglerne og verdenshavene, hvor de så bliver indtaget af både marine og landdyr. Det er den indirekte konsekvens af hurtig mode på dyrelivet. Når modeindustrien også benytter animalske produkter direkte – såsom læder, pels eller uld – i deres produktionsproces, har vi at gøre med en endnu mere fatal problemstilling, nemlig dyrenes velvære.

Til sidst har vi hurtig mode fænomenets effekt på selve forbrugerne. Ved at opmuntre en smid-væk og køb nyt forbrugerkultur i modeverden, får hurtig mode fænomenet det indgroet i os, at vi bliver nød til at købe mere og mere, og nyt hele tiden, for at være på toppen af moden og i vores sociale hierarkier. Denne impuls strømmer så over og påvirker alle vores andre forbrugervaner, hvad end det er elektronik, mode eller møbler. Resultatet er at vi vænner os til hele tiden at købe nyt, og dette skader planeten og os selv. Det efterlader os med en konstant følelse af at vi mangler noget, at vi har brug for at købe nyt for at føle os tilfredse. Men vi bliver selvfølgelig aldrig tilfredse på den måde.

Hvad kan vi gøre som forbrugere?

For at stjæle et citat fra Hermione Granger, AKA Emma Watson, så har vi som forbrugere enorm magt, ved bare at være lidt forsigtige omkring hvordan vi bruger vores penge. Derfor er det vigtigt, at når vi først har gjort os bevidste omkring problemet – i dette tilfælde hurtig mode – søger at dæmpe vores egen rolle. Det kan vi gøre ved at begrænse hvor meget af vores tøj vi køber i tøjkæder som f.eks Zara eller H&M, og i stedet søger de bæredygtige alternativer. Jeg siger ikke at vi skal skifte hele vores garderobe ud lige med det samme, men snarere at vi anser det lidt ligesom vores diæt, hvor at det mest optimale jo ikke er at gå fuldstændig cold turkey, men at vi i stedet graduelt nedsænker vores forbrug af alkohol, sukker eller pizza, hvad end vores unikke last nu er. Hensyn hurtig mode skal vi derfor blot sørge for at minde os selv om, at det bedre valg, er det bæredygtige valg. Ja, det er korrekt at bæredygtigt tøj ofte er dyrere, end det man kan finde i H&M og Zara. Til gengæld er det også meget bedre kvalitet og holder meget længere, plus at ens samvittighed føles bedre lettere. Så et skridt ad gangen, og lige pludselig når vi dertil: Den Grønne Drøm 🌿

Alternativer til hurtig mode

For lige at slutte artiklen af på en god takt, og gøre det hele lidt nemmere, i forhold til at finde nogle gode bæredygtige alternativer til hurtig mode fænomenet, har vi her samlet en kort liste over nogle bæredygtige brands som virkelig gør noget for planeten.

 

Organic Basics

Produkter: herre og dametøj basics, undertøj, lounge og sportstøj

Bæredygtighed: økologiske materialer, bæredygtig produktion, etisk fabriksfremstilling

Bestilling: leverer internationalt fra Danmark 🇩🇰


Ethvert outfit starter med the basics, og det er egentlig nok også sådan man nemmest får omjusteret sig den bæredygtige livstil, man starter med the basics, og så bygger på derfra. Altså, det essentielle først.

Til det er det danske mærke Organic Basics klart det bedste valg. De producerer undertøj, sokker, leggings, og al den slags, til den bevidste forbruger. Stiftet i Danmark i 2015, har Organic Basics indtaget alle lister, hvor bæredygtighed og økologi har været temaet.

Deres sortiment er da også af den fine klasse: neutrale tøjstykker i høj kvalitet og simple designs som passer til enhver garderobe. Ikke nok er deres klæder høj kvalitet og i stilrigtige designs, men også bæredygtigt og etisk produceret.


dk.organicbasics.com


“Kræv kvalitet, ikke kun I produkterne du køber, men I den persons liv, som lavede det.” – Orsola de Castro


PACT

Produkter: herre og dame sportstøj, yoga, lounge, undertøj

Bæredygtighed: GOTS certificeret økologisk bomuld, produceret i Fair Trade certificerede fabrikker

Bestilling: leverer internationalt fra USA 🇺🇸


PACT er dedikeret til at skabe tøj som gør verden et bedre sted. Igennem hele deres forsyningskæde, fra dyrkningen og høstningen af økologisk bomuld til den endelige produktion, har pagt forpligtet sig selv til at være så ren og ansvarlig som overhovedet muligt. Ret så besat af at producere super blødt og bæredygtigt tøj, designer PACT også med øje for komfort, kvalitet, pris og holdbarhed. Ydermere er PACT et Fair Trade Fabrikcertificeret tøjmærke. De leverer internationalt og tilbyder endda kulstof-offset forsendelse for en endnu mere bæredygtig handel.


wearpact.com


“Hurtig mode er ikke gratis. Nogen, et eller andet sted, betaler.” – Lucy Siegle


Everlane

Produkter: herre og dame tøj, essensials, sko, sneakers, jeans

Bæredygtighed: økologisk bomuld, radikal gennemsigtighed, genanvendte plastikflasker

Bestilling: leverer internationalt fra USA 🇺🇸


Everlane er en af de der brands som tror på at alle kan gøre en forskel. Det gør de selv ved at afvise hurtig mode fænomenet, og i stedet fremhæve klassiske og vellavede designs, som invitation til at holde på tøjet længere – en nøglekarakterisk for etisk mode.

Med hvad selskabet selv kalder for “radikal gennemsigtighed”, fokuserer de på at levere bæredygtige tøjprodukter i exceptionel kvalitet. Du kan føle dig tilfreds med hvad end du indkøber fra Everlane, og især deres nyeste kollektion, Renew, som er lavet af genanvendte plastikflasker.


everlane.com


“Stol ikke på noget multinationalt brand. Lyt til tekstilarbejderne istedet.” – Aja Barber


Stella McCartney

Produkter: herre og dame tøj, jakker, kjoler, loungewear, high fashion

Bæredygtighed: økologisk bomuld, veganske læderalternativer

Bestilling: leverer internationalt fra USA 🇺🇸


Stella McCartney er en pioner når det kommer til bæredygtig luksus, og deres mission, at påvirke planeten positivt ved at gøre hele deres forsyningskæde bæredygtig fra start til slut, sikrer dem en plads i fremtidens lounge. Når det kommer til at producere banebrydende alternativer til læder og pels, er modehuset en industri titan. Tiden vil vise om ikke Stella McCartney’s bæredygtige initiativer står til at bestå tidens test.


stellamccartney.com


“Revolutionen kommer til at se enestående ud.” – Lucy Shea


Patagonia

Produkter: herre og dame udendørstøj, atletik, ekstremsport

Bæredygtighed: økologiske materialer, bæredygtig produktion, etisk fabriksfremstilling, 1% af alle salg doneres til naturen

Bestilling: leverer internationalt 🌎


Som af de tidlige bannerførere for miljøetik i sportsmodeindustrien, har Patagonia gjort det til sin mærkesag at forretning skal understøtte planeten. For symbolpolitikens skyld har de derfor selvpålagt en 1% beskatning til fordel for Jordens helbred. Patagonia var også en af de første modegiganter som skiftede til genanvendte materialer og økologisk bomuld i deres produktionsprocess. Deres primære fokus er bæredygtigt udendørstøj som holder dig varm, og at skabe de bedst mulige produkter alt imens det bliver sikret at Jorden ikke tager skade, og efterlades bedre end da vi fandt den.


eu.patagonia.com


“Det første skridt til langsom mode er, at spørge hvorfor før du køber.” – Elizabeth Joy


Allbirds

Materialer | FSC-certificeret eucalyptus træ, ansvarligt fremskaffet merinould, sugarrør
Bæredygtighed | Certificeret B Corp, kulstrofneutral, bæredygtige og ansvarlige materialer, genanvendt emballage, etisk fremstillet
Bestilling | Leveres internationalt 🌎


Verdens mest behagelige sko er et udsagn ikke sjældent hørt ytret i forbindelse med det New Zealandske brand Allbirds. Udover det er deres produkter 100% planet-venlige! Deres snørebånd er lavet af genanvendte plastikflasker, deres SweetFoam™ sål af sukkerrør – fra top til sål er Allbird’s produkter bæredygtige hele vejen igennem.  Klik her for en mere dybdegående analyse af Verdens Mest Behagelige Sko.


allbirds.eu


“Hurtig mode er som fastfood. Efter sukkerrusen er der kun en dårlig smag i munden tilbage.” – Livia Firth


Tentree

Materialer | Hemp, tencel, økologisk bomuld.
Bæredygtighed | Planter 10 træer for hvert køb, bæredygtige og ansvarlige materialer, etisk fremstillet
Bestilling | Leveres internationalt 🌎


For hvert køb planter Tentree 10 træer. Det er blevet til omtrent 55 millioner træer til dato, med et mål på 1 milliard træer inden 2030. Allerede halv-insinueret, er Tentree altså et modehus som skaber planeten-først klæder i høj kvalitet og af bæredygtige materialer. Deres produkter designes i Canada og leveres internationalt, og tilbyder et udvalg af livstilstøj og loungewear som inkluderer t-shirts, sweatshirts, cardigans, kjoler, jakker etc. lavet af bæredygtige og økologisk-producerede materialer såsom Tencel, hemp og bomuld. Tentree har noget for enhver.


tentree.com


“Hurtig mode kan aldrig blive bæredygtigt eller etisk” – Remake


Summersalt

Materialer | polyamide, regenerativ cupro, økologisk og etisk-fremstillet uld
Bæredygtighed | bæredygtige og ansvarlige materialer, genanvendt emballage, etiske fabriksvilkår
Bestilling | Leveres internationalt 🌎


Summersalt er et rejsetøjs brand som tilbyder svømmetøj, træningstøj, og loungewear. For at finde det bedste fit til kvinder, spurgte de kvinderne selv – 10.000 kvinder for at være præcis, og resultatet synes sublimt: En af de mest flatterende og bæredygtige brands i nabolaget. Deres klæder er lavet i etiske fabrikker, og af materialer såsom genanvendt polyamide, regenerativ cupro, og grusomhedsfrit uld.


summersalt.com


 

Ofte stillede spørgsmål om hurtig mode:

Hvad er hurtig mode?

Hurtig mode kan defineres som billigt og moderigtigt tøj, som drager inspiration fra catwalken og berømthedskultur, og forvandler ideerne til klæder med utrolig hastighed. Ideen er at udbyde et konstant sortiment af nyt, så at forbrugerne altid har noget nyt at efterspørge.

Hvorfor er hurtig mode så billigt?

Essentielt er hurtig mode billigt pga. stordriftøkonomi. Når man kan producere millionvis af samme produkt, forbliver fabriks- og leveringsomkostningerne lave. Ligeså kører omkostningerne for 3. verdens arbejdskraft, priserne yderligere i bund, og sammensat fleksibel miljølovgivning i 3. verdenslande, bliver det muliggjort at levere de nyeste looks både hurtigt og billigt. At klæderne forventes smidt ud relativt hurtigt gør også at man kan slippe væk med at benytte de billigste af materialer overhovedet. 

Hvorfor er hurtig mode et problem?

Hurtig mode er et problem fordi at hele filosofien bag støtter en kollektiv forbrugeropførsel gået amok. Med 52 modesæsoner – en for hver uge i året – er der mere nyt tøj end man kan nå at bære. Det normaliserer og opmuntrer en forbrugskultur hvor det ikke blot er normalt, men også eftertragtet, at købe nyt og smide væk. Udover at gøre modeindustrien til en af de værste klimasyndere, har det også den effekt at den forbrugeropførsel som modeindustrien opmuntrer, siver over i vores andre forbrugsvaner. 

Hvad kan vi gøre som forbrugere?

Som forbrugere har vi enorm magt, hvis blot vi lige tænker os om, hvordan at vi bruger vores penge. Hvis vi skal bemyndige vores bekymren for planeten, dyrene og menneskene, har vi et ansvar for at uddanne os selv omkring konsekvenserne inherent i Hurtig Mode. Det kan vi gøre ved at stille os selv spørgsmål inden vi køber: Hvor er tøjet produceret? Hvilke materialer er der benytter? Hvordan er tekstilarbejdernes løn- og arbejdsvilkår? Er nogen dyr kommet til skade under produktionen?