Katharos

Tilstede i hinanden; reflektion af en reflektion

Model:
Gala Martinez
Fotograf:
Kenneth Tini
Ord:
Patrick Mischar-Olsen

“Kunne det have været anderledes?”, spørger du? Aldeles. Det kunne det godt. Men ville det have været bedre, eller ville det bare have været nemmere?

Måske vil du alligevel finde ud af at det var en velsignelse i forklædning.

Nogle gange må man brække et ben, så at man ikke går for langt ned af den forkerte sti, men bliver påtvunget at vente. I mens man venter i kedsomhed får man øje på en ny vej.

Katharos, hører du mig nu? Er tiden ikke inde? Svar mig nu du stumme djævel, befri mig for min tid, befri mig nu.

Og da svarede Katharos, ikke nu men imorgen, men længere kunne du ikke vente, kunne du?

Så du forbandede guderne idag, du truede dem med tæsk, at destruere deres skabelse, at rive dem ned fra Olympen og give dem tæv. Du iscenesatte en majestætisk foragt for deres ligegyldighed.

Da de befriede dig på næstedagen havde du allerede hævnet dig. Men deres hævn var din hævn. Du hævnede dig selv, på dig selv, og så var du fri. Du kunne kun tilgive dig selv, da du så dig selv i en anden. Og så dansede du.

 


Fotograf: @kennethtini

Model: @gala_martinez