Patagonien

Ødelandet over alle ødelande

Titel:
Black Patagonia
Fotograf:
Neels Castillon

Den nederste del af Sydamerika, også kendt som Patagonien, er et vildland, et ødeland til tider, som godt og vel strækker sig 4500 km og udgør ca. halvdelen af både Argentina og Chile. 1 million kvadratmeter. Allermest syd finder du verdens ende, byen Ushuaia, hvor jeg på nuværende tidspunkt selv befinder mig, Tierra del Fuego, Ildlandet. Andesbjergenes sidste gisp. Januar, 2019, det er højden af sommer, vinder blæser med 120 km i timen og temperaturen ryger aldrig over de 10 grader. I sandhed et mystisk sted.

Ødelandet over ødelande.

Jeg kan dog endnu ikke selv dele mine fotografier her på Kollektionen. Men istedet bringer jeg jer her nogle fra fotografen Neels Castillon, hvem har gjort et fremragende stykke arbejde med at indfange øjeblikke her ved verdens ende.

Han beskriver selv Patagonien således:

“Alt er sort, vindene er hidsige, det frie hav og endeløse veje gør Patagonien til et surrealistisk sted hvor du virkelig føler at du er ved ved verdens ende.”

Som fotograf er Neels tilgang lidt lige min egen, det handler ikke om at fange sandheden som den er delt imellem os og som vi kan gøre os enige i. Men sandheden på det personlige niveau, hvor farverne og lyseet gerne må overdrives lidt, som i et forsøg på at hidkalde og reflektere ens personlige verden i relation til den ydre.

At tilføje indre mening til den meningsløse ydre skønhed der omringer os.