Red Ralph 🐰

En visuel kritik af dyreforsøg

Film:
Save Ralph
Producent:
Humane Society of the United States

Advarsel: Denne video indeholder scener af simulerede dyreforøg som kan forekomme foruroligende.

 

Danskere har en vane med at brokke sig over alt. De føler sig undertrykt af systemet, når de skal vente længere end 3 minutter på metroen. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, brok skaber forandringer. Måske er det ikke lige det allervigtigste problem vi står overfor, hvorvidt 3 minutters ventetid på metroen er acceptabelt.

Mød Ralph. Han er fyr der har noget at brokke sig over. Han er virkelig blevet fucket af systemet. Men han brokker sig ikke engang, han er bare lidt trist.

Ralph er en kanin som til dagligt arbejder som produkttester. Det gjorde hans far før ham, og hans far før ham, og hans far ad infinitum.

Ralph er klar over at han kommer til at dø på arbejdet. Han har affundet sig med det. Han er allerede blevet blind på det ene øje.

Spørgsmålet er, kan vi acceptere det? Er det ikke os som skal brokke os på vegne af dem som ikke selv kan brokke sig? Hykleriet må snart stoppe!

“Red Ralph” er den nyeste videokampagne fra Humane Society of the United States , og en spids og hjerteknusende kritik af dyreforsøg. Se den, tænk, gør.

 


 

Gør en forskel på:

www.humanesociety.org