I nøgenheden bliver vi universets øje

Det kigger vidst på sig selv

Titel:
Mujer Salvaje (Vildkvinde)
Fotograf:
Lachie Carracher
Model:
Echeri Meow

Jeg tror de fleste af os ville gøre os enige i at man ikke tildækker et Monet. Det ville være åndsvagt.

Så hvorfor insisterer vi på at gardinere skønheden af det nøgne, når ingen af os, i vores rette sind, kunne finde på at tilsløre den nøgenhed som udgør essensen af hvad det er, som vi percipere som værende ultimativ skønhed.

Når vi får normaliseret nøgenhed – vi er på rettte vej – er vi lidt tættere på det sublime og lidt længere fra vores frygt. Vi kan stoppe med at være bange for hinanden, og istedet begynde at elske og værdsætte vores allesammens forskellighed, alle vores former og nuancer. Lad os rejoice i det unikke og skønne frem for det sensationelle og grusomme, for en gang skyld.

Forandring fryder.

Er det måske ikke korrekt observeret, at mere visdom er lagt til at blive fundet i en nøgenheden af en mand eller kvinde, end i pyramider af filosoffers skriverier og forelæsninger. Primordial truth når den stirrer dig lige fucking i øjnene.

Er nøgenhed som begreb måske ikke også et urbant fænomen –et produkt af civilizationen? I naturen eksisterer vi bare.

Det er selvfølgelig ikke for at sige noget imod vores stil-manerer og hubris-armerende beklædningsvaner. Vi er jo civiliserede anlagt, sofisterede as fuck. Mode har en inteteresant funktion, eller faktisk 2: Det tillader os at være en anden, og det tillader os at være os selv mere. Når vi er nøgne er vi ikke nogen som helst og dermed alting. Gud og al det pjat der. Når vi er nøgne bliver vi universets øje der kigger på sig selv.

Fotograf: @follow_the_river

Model: @gataxecheri