Grønne Drømme i Shenzhen, Kina

Zara Hadid Architects er igang igen

Sted:
🇨🇳 Shenzhen, Kina
Tegnestue:
Zaha Hadid Architects
Bygning:
Tower C

Efter at have brugt en del tid på Manhattan i New York, er skyskrabere ikke længere just noget som jeg er helt vild med. De skaber for meget skygge i en by, og får dig til at føle dig lille: De fremmedgøre dig.

Det er lidt den modsatte effekt af den arkitektur egentlig skulle frembringe. Arkitektur burde jo ophøje og bemyndige mennesket, ikke nedgøre det.

Det er vi heldigvis ret gode til I Danmark. Men kun fordi vi har været heldige. I resten af verden er historien lidt anderledes.

Jeg husker min første tur til Manhattan, det var som at træde ind i et Babylon som taget direkte fra de abrahamske bøger. Lort og snavs alle vegne, en kæmpe skare af halvdøde hjemløse, uhøflige og arrogante New Yorkere. Det var som at være i et 3. verdensland. Bare være. I det mindste er menneske i 3. Verdenslande for det meste rare, søde og høflige. Det er de ikke i New York. Så hvad har de egentlig?

De har alle goderne. Men ikke på gadeniveauet, nej alle goderne er i skyerne, der hvor finansguderne bor. De kan jo også være ligeglade hvordan det ser ud nede på gaden, hvad rager det dem, de behøver jo ikke træde ud af deres limosine.

Men imponerende er byen! Bestemt. Det er utroligt hvad abekatte kan formål hvis bare du har nok bananer. Tja, I New York må man sige, at de virkelig har gået bananas.

Men det er forfanden ikke New York jeg ønsker at tale om. Nej, faktisk skal vi til Shenzhen i Kina, hvor de Grønne Drømme har erobret deres bevidsthed.

En tidlig manifestation af disse drømme er Zaha Hadid Architects nyeste plan i byen: En arkitektonisk genistreg ved navn Tower C.

Bygningen som er en del af et større infrastrukturprojekt for den finansiellesektor i Shenzhen, forventes at blive en af de højste bygninger i byen med dens højde på 400 meter. Ydermere forventes det at blive en af de mest grønne.

Komplekset vil bestå af 2 skyskrabere som vil være forbundet med hinanden via et offentligt multietages podium formeret som en serie af bukkede terraser, hver fyldt med planter, natur og akvaponiske haver. I forlængelse af komplekset vil der være en offentlig naturpark til lige at toppe det hele af med. Det er ikke helt den Grønne Drøm endnu, men vi nærmer os.

Det er jo heller ikke fordi at alt skal være grønt, og intet stål være- Stål og sten kan være ekstremt smukt. Som evident i ovenstående projekt. Der skal bare ikke være stål og sten over det hele. Det skal balanceres bedre. Igen, jeg synes vi gør det skide godt her i Danmark, eller nogen gør, det jo ikke mig der står for det. Men hey, lad os lige lade Amagerfælled være. Vi burde faktisk gøre det endnu bedre. Med endnu flere dyr. Der kommer alligevel til at mangle noget beskæftigelse, så lad os dog kombinere beskæftigelse med vores allesammens velvære. Jeg bor ikke engang i København længere, men jeg synes at Amager har brug for det. Amager har brug for at Amagerfælled blomstre. Amager har ikke brug for flere boliger på Amagerfælled. Byg dem et andet sted. Vi får alligevel snart selvkørende biler, og så kommer folk alligevel til at immigrere væk fra byerne. Så, ja, mer natur. Ikke mindre.

 


 

www.Zara-Hadid.com